I 2014 indgik Pharrell Williams et langsigtet partnerskab med adidas. Samarbejdet har budt på en lang række modeller, men hans NMD Human Race sko, som blev udgivet for første gang i juli 2016, er stadig en af adidas’ mest populære sneakers.
De seneste adidas Human Race sneakers
Filter
De seneste nyheder om Human Race NMD
Kort intro til NMD Human Race
Pharrell Williams og adidas synes som et match made in heaven. Og sneakerheads verden over er tilsyneladende enige. I hvert fald bliver adidas’ NMD Human Race sneakers som regel revet væk, før de overhovedet når at lande på hylderne. De forskellige kollektioner byder på en kreativ og nytænkende tilgang til at hylde menneskelig mangfoldighed, og når den innovative designduo er på jagt efter nye elementer og nye detaljer, henter de inspiration fra hele verden.
Historien om adidas Human Race
Det hele startede med adidas’ NMD-sneaker, der landede på hylderne tilbage i december 2015. En model, der er kendt for at anvende to af adidas’ mest populære teknologier, nemlig Primeknit og Boost, og som i løbet af kort tid tog sneakerverdenen med storm. Folk forelskede sig straks i den radikale æstetik og de stødabsorberende, multifarvede EVA-blokke omkring mellemsålen, og der skulle ikke gå lang tid, før adidas lancerede en ny model med afsæt i den populære NMD.
Året forinden havde multikunstneren Pharrell Williams indgået et samarbejde med adidas, der to år senere skulle resultere i den første NMD Human Race-sneaker. En sneaker, der skulle vise sig at blive endnu mere eftertragtet end den oprindelige NMD-sneaker og endda blive en af adidas’ mest hypede sneakers nogensinde. Den allerførste Human Race-model, der blev afsløret i juli 2016, er især kendt for sin iøjnefaldende gule overdel. Den eneste kontrast er teksten: ”HUMAN” og ”RACE”, der er broderet med sort på henholdsvis venstre og højre sko, og som matcher de stødabsorberende EVA-blokke i mellemsålen. I dag er modellen med den stærke gule farve den mest efterspurgte med en gennemsnitlig markedsværdi på omkring 1250 pund.
Den største forskel på NMD Human Race og den oprindelige Nomad-version er det innovative snøresystem. På samme måde som adidas NMD CS1 er Human Race udstyret med et sokkelignede skaft, men adskiller sig herfra i kraft af et trekanter bur, der er fastgjort til mellemsålen, og som fungerer som snørehuller. Til ingens store overraskelse solgte den første gule model ud i løbet af et splitsekund, og adidas besluttede hurtigt at lade den efterfølge af adskillige andre stærke farver.
Den første NMD Human Race-kollektion landede i september 2016 og introducerede farver som sort, blå, grøn, rød og mørkorange – alle broderet med forskellige budskaber, der associerer til ”Human Race” – heriblandt ”HUE MAN” og ”HUMAN BEING”. Sneakerheads måtte imidlertid vente mere end et år for flere colorways. Først i november 2017 kunne designduoen afsløre en ny kollektion med opdaterede budskaber og en ny ydersål. ”Trail”, som kollektionen hed, var inspireret af bjergbestigning og blev især kendt for sin ”Oreo”-colorway. På omkring samme tidspunkt teamede Pharrell Williams op med streetwear-brandet Billionaire Boys Club, også kendt som BBC, og lancerede en eksklusiv BBC-udgave, der indtil det efterfølgende samarbejde med Chanel, lå øverst på listen over de mest eftertragtede Human Race-sneakers. Samarbejdet med Chanel var imidlertid endnu mere spektakulært, og den sorte sko med den hvide tekst, der var en del Chanels Collette-takeover, kunne kun erhverves, hvis man var heldig at vinde i en raffle. De seneste år er det blevet til endnu flere kollektioner. Blandt andet har designduoen lanceret en model, der hylder kvinder og deres rettigheder, og mon ikke vi kan se frem til endnu flere spektakulære samarbejder i fremtiden.
Samarbejde med Pharrell Williams
Du kender ham sikkert fra megahittet ”Happy”, men den amerikanske sanger kan faktisk skrive en lang række titler på sit CV. Heriblandt producer, entreprenør og designer. I 2014 teamede han op med adidas med henblik på at udvikle en helt ny silhuet. Modellen, der fik navnet Human Race, men som også er kendt som Pharrell Williams-sneakers, opnåede i løbet af kort tid kultstatus, og den innovative sneaker, der leder tankerne hen på både Nomad-modellen og NMD CS1, sælger som regel ud på rekordtid.
Hvor kan man købe Human Race sko i Danmark?
Helt tilbage fra begyndelsen, dvs. i 2016, hvor det første par adidas NMD Human Race-sneakers så dagens lys, har den populære sko været at finde hos online-forhandlere som adidas, JD Sports, Size og Endclothing. Men fordi skoene som regel er væk, inden de overhovedet når at lande på hylderne, er det med at sidde klar, når de releaser.
Hvad koster NMD Human Race sneakers?
Sammenlignet med andre sneakers på markedet placerer NMD Human Race-sneakers sig i den højere ende med en gennemsnitspris på omkring 1699 kroner. De mere eksklusive modeller er dyrere endnu, men kan du nøjes med en af de mere almindelige modeller, kan du altså slippe med knap 2000 kroner. Til gengæld er du sikker på at få komfort og design i topklasse, og får du på et tidspunkt lyst til at skifte dem ud, har Human Race-sneakers ofte en høj resell-værdi.
Hvordan passer adidas Human Race NMD?
Men hvordan passer et par Human Race-sneakers i størrelsen? Et spørgsmål, der går igen i forbindelse med næsten alle sko. Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at fødder er forskellige. Men når det er sagt, så er Human Race NMD true to size. Dog anbefaler vi til enhver tid, at du prøver skoene, hvis du har mulighed for det inden køb. På den måde er du sikker på, at du får den helt rigtige størrelse med dig hjem.
Human Race tilbud
Vil du være sikker på at holde dig opdateret i forhold til, hvornår adidas Human Race NMD-sneakers kommer på tilbud, så anbefaler vi, at du følger os på Facebook og Instagram. Her holder vi dig dagligt opdateret med nyheder, tilbud og rabatkoder til forhandlere som adidas, JD Sports, Size og Endclothing, der alle forhandler Human Race-sneakers. Desuden har vi en stor udsalgsguide, som vi løbende holder opdateret med alle de bedste sneakers, der er på udsalg og tilbud lige nu.
Anmeldelse af Human Race sneakers
Drømmer du om at oppe dit sneakergame, er et par Human Race-sneakers et rigtig godt sted at starte. Modellen er innovativ, iøjnefaldende og frem for alt: eksklusiv i sit udtryk. De stødabsorberende EVA-blokke sikrer ligesom Primeknit-overdelen og det sokkelignende skaft uovertruffen komfort. Og de markante statements, der er broderet med blokbogstaver, er prikken over i’et og gør sneakeren til en headturner af en anden verden.