Air Max 90

Den er en af Air Max-linjens allerstørste succeser gennem tiden og en af de vigtigste sneakers i 90’erne. Det er selvfølgelig Nikes ikoniske Air Max 90, vi taler om. Den tidløse silhuet, der især er kendt for sin farverige colorblocking og sin synlige Air-enhed, der tilbage i 1990 revolutionerede sneakerteknologien. Oprindeligt blev den designet af Tinker Hatfield i den genkendelige infrarøde neonfarve, men i løbet af årene har Air Max 90 undergået utallige makeovers, ligesom den er blevet produceret i et væld af farver.

Filter

Nike Air Max 90 QS ‘Coconut Milk & Black Crocodile’Releases

Nike Air Max 90 QS ‘Coconut Milk & Black Crocodile’

Patta x Nike Air Max 90 Waves ‘Particle Grey Gum’Releases

Patta x Nike Air Max 90 Waves ‘Particle Grey Gum’

Patta x Nike Air Max 90 Waves ‘Cyber’Releases

Patta x Nike Air Max 90 Waves ‘Cyber’

Patta x Nike Air Max 90 Waves ‘Sapphire’Releases

Patta x Nike Air Max 90 Waves ‘Sapphire’

Nike Air Max 90 OG RoseReleases

Nike Air Max 90 OG Rose

Air Max 90 Brown Pink
Nike Air Max 90 Brown TileReleases

Nike Air Max 90 Brown Tile

Air Max 90 Jewel blue
Nike Air Max 90 Jewel White/Game RoyalReleases

Nike Air Max 90 Jewel White/Game Royal

Air max terrascape
Nike Air Max 90 Terrascape Dark TealReleases

Nike Air Max 90 Terrascape Dark Teal

Filter

Kom med bagom den famøse Nike FlyEase-teknologi

Kom med bagom den famøse Nike FlyEase-teknologi

Jonas Hansen25. marts 2020
Air Max 90 “Reverse Duck Camo” lander på Air Max Day

Air Max 90 “Reverse Duck Camo” lander på Air Max Day

Jonas Hansen27. februar 2020
Air Max 90 genfødes i sin originale farvekombinationKvinder

Air Max 90 genfødes i sin originale farvekombination

Jonas Hansen12. januar 2020

Historien om Air Max 90

Det hele startede i 1987, hvor Nike sammen med en af sine mest toneangivende designere, Tinker Hatfield, designede den ikoniske Air Max 1, der var et gennembrud indenfor ikke bare design, men også sneakerteknologi. Skoen, som Hatfield havde hentet inspiration til efter et besøg i det multikulturelle kompleks i Paris, The Centre Georges Pompidou, var den første sneaker nogensinde, der var udstyret med en synlig Air-boble. Takket være Hatfield var Air Max-linjen født, og det blev begyndelsen til en revolution inden for sneakers og skodesign. Med den nyudviklede silhuet fulgte imidlertid også et pres i forhold til hele tiden at bygge videre på og forbedre skoens udseende, justere Air-teknologien og fortsat udvikle designet år efter år. Det skulle Hatfield vise sig at være den rette mand til, og i 1990 udviklede han Air Max III, som vi i dag kender som Air Max 90 – en model, der skulle ende med at blive en af de mest succesfulde Air Max-sneakers i Nikes historie.

Sammenlignet med Air Max 1 blev Air Max 90 udstyret med en forbedret Air-enhed med et dristigt infrarødt vindue, der gjorde skoen umulig at overse. Og mens Air Max 1 primært var holdt i røde og blå farver, stak Air Max 90 ud med sin 90’er-inspirerede neonrøde farve, bedre kendt som infrarød, der dog blev opvejet af mere afdæmpede farver som sort, hvid og grå. Derudover var Air Max 90 udstyret med en Duromesh-overdel samt et forbedret take på de termoplastiske stropper, der oprindeligt blev introduceret i forbindelse med Air Max Light. Det dristige design giver indtryk af fart og bevægelse, og de mange forbedringer hjalp silhuetten til at blive en af de mest genkendelige og allestedsnærværende sneakers op gennem 90’erne. Blandt andet båret af den daværende præsident George H. W. Bush under hans løbeture.

I løbet af årene er Air Max 90 blevet frigivet i en lang række colorways, og Nike er fortsat med at udvikle på silhuetten. I 00’erne valgte de imidlertid at lægge den originale Air Max 90-colorway på hylden, og det var først under Nikes ”History of Air”-release i 2005, at Air Max 90 OG fik en retrorelease – 15 år efter sin egentlig debut og med en lidt mindre Air-enhed end på originalen. De efterfølgende år fortsatte Nike med en lang række succesfulde retroreleases og samarbejder med blandt andre atmos og Patta. I 2020 kan Air Max 90 fejre 30-års jubilæum, og det har Nike ikke tænkt sig at lade gå ubemærket hen.

Hvor kan man købe Air Max 90 sko i Danmark?

Lige siden den første Air Max 90 så dagens lys tilbage i 1990, har den populære sneaker været at finde på hylderne hos rigtig mange danske sneakerforhandlere. Du kan finde den i de fleste sko- og sportsforretninger, og har du ikke en forhandler i nærheden, kan du altid købe Air Max 90 online. Du finder den blandt andet hos Nike i et væld af farver og fortolkninger.

Hvad koster Air Max 90 sneakers?

Prisen på Air Max 90-sneakers varierer afhængig af, hvilken af de utallige forskellige modeller der er tale om. Mange af skoene ligger i mellemprisklassen til en pris på cirka 1150 kroner, mens andre, mere eksklusive modeller, bevæger sig op i den dyrere ende. Du behøver altså ikke nødvendigvis være villig til at kaste flere tusind kroner efter et par sneakers, hvis du vil hoppe med på Air Max 90-bølgen.

Hvordan passer Nike Air Max 90?

Hvordan passer Nike Air Max 90? Et spørgsmål, der går igen i forbindelse med næsten alle sko. Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at fødder er forskellige. Men når det er sagt, så er Air Max 90 er true to size. Dog anbefaler vi til hver en tid, at man prøver skoene, hvis man har mulighed for det inden køb. På den måde er du sikker på, at du får den helt rigtige størrelse med hjem.

Air Max 90 tilbud

Vil du holdes opdateret i forhold til, hvornår Air Max 90 kommer på tilbud, anbefaler vi, at du følger os på Facebook. Her holder vi dig dagligt opdateret med nyheder, tilbud og rabatkoder til forhandlere som Nike. Desuden har vi en stor udsalgsguide, som vi løbende holder opdateret med alle de bedste sneakers, der er på udsalg og tilbud lige nu.

Anmeldelse af Nike Air Max 90

Er du på udkig efter en alsidig sneaker, som alligevel gerne må have lidt fart på? Så er et par Air Max 90-sko et rigtig godt bud. De fås i utallige fortolkninger og farver, der alle har det tilfælles, at de er udstyret med den revolutionerende Air-enhed, der ikke kun giver skoen sit nostalgiske 90’er-look, men som samtidig sørger for komfort ud over det sædvanlige.

Air Max 90-sneakers kan både bruges til hverdag og til lange dage på jobbet, men flere af de mere iøjnefaldende og farverige modeller vil også gøre sig overordentlig godt i forbindelse med festlige lejligheder. Så er det bare om at vælge, hvilket par der skal hjem og bo i din garderobe.