Skip to main content

adidas Falcon

Her er alt, hvad du skal vide om den ultra populære adidas Falcon sko, som er en opdateret version af Falcon Dorf-silhuetten fra 1997.

9 grunde til at købe adidas Falcon sneakers

  • En af de mest populære sneakers i 2019
  • God hverdags sneaker
  • Til trods for et chunky look føles sneakeren stadig let
  • En oplagt sommersko
  • God pasform og høj komfort
  • Prisen er kun 799,95 kroner.
  • Lavet af modstandsdygtige materialer
  • Fås i mange forskellige farver
  • Kan bruges til mange forskellige begivenheder

adidas Falcon historie

Hvad mange ikke ved, så er adidas Falcon faktisk ikke en helt ny model. Den bygger på en silhuet ved navn Falcon Dorf, som blev introduceret for første gang tilbage i 1997. Skoen er endnu et bevis på, hvor dygtige adidas er til, at finde gamle klassikere frem fra deres arkiv, for derefter at give dem en moderne overhaling.

De opdaterede adidas Falcon sneakers vendte tilbage i sommeren 2018, og blev med det samme en stor succes. At det var adidas største satsning i afdelingen for pige sneakers kom for alvor til syne, da de præsenterede Kylie Jenner som det nye ansigt ud ad til for Falcon skoene. Lige siden er det kun gået en vej for skoen med det retro udseende, som fortsætter med at sætte popularitets-rekord i 2019.

Hvor kan man købe adidas Falcon sko i Danmark?

adidas Falcon sko er lige nu på lager hos mange sneakers butikker i Danmark. Skulle du være i den situation, at du ikke bor i nærheden af en skobutik, så kan du sagtens købe Falcon sko online hos en lang række webshops. Vi anbefaler adidas’ egen webshop og Rezet Store.

Hvad koster adidas Falcon sneakers?

Udsalgsprisen på adidas Falcon ligger på 799,95 kroner, hvilket gør den til en af de billigste nye sneakers, du kan købe lige nu. Der er heller ingen tvivl om, at den lave pris har været med til at skubbe modellens popularitet i vejret. Vi kan ikke nævne andre sneakers, hvor du får så meget for dine penge, når det kommer til design, pasform og komfort.

Hvordan passer adidas Falcon?

Det er altid svært at svare på spørgsmålet; hvordan er adidas Falcon i størrelsen? Først og fremmest skal man huske på, at alle fødder er forskellige. Vi anbefaler derfor altid, at man prøver skoene først, såfremt det er muligt, inden man køber et par Falcon sneakers. Men jævnføre vores undersøgelse, så skal du gå efter den størrelse, som du plejer at bruge i adidas sneakers. Så bruger du eksempelvis størrelse 39 ⅓ i Stan Smith eller Superstar modellerne, så skal du tage samme størrelse i adidas Falcon.

Funktioner og brug

Med en pris på 799,95 kroner kommer du ikke i nærheden af en bedre, billigere eller mere komfortabel hverdagssko. Den bastante overdel, som er udarbejdet i mesh og læder paneler, er ekstrem slidstærk, og skabt til at blive brugt. Dette gjorde blandt andet Nike M2K Tekno til en af de mest populære festival sneakers sidste år, hvilket med garanti også vil gentage sig under sommerens festivaler i 2019.

De mest populære farver

adidas Falcon Hvid

Den helt hvide version har længe været den mest populære blandt vores brugere. Det simple og nedtonede udseende gør sneakeren alsidig, hvilket betyder, at den kan bruges til rigtig mange outfits og begivenheder.

adidas Falcon Sort

Den næste i rækken er den sorte og hvide adidas Falcon, som ligeledes har et monotont og helt enkelt design. Farvesammensætningen på denne model er mindre sart end den helt hvide, og skoen vil over længere tid fremstå mindre slidt.

adidas Falcon Grå

En helt grå Falcon sko har også længe stået øverst på ønskelisten blandt vores kvindelige brugere. Den grå overdel kombineret med en hvid mellemsål giver et tidløst design, som kan bruges til næsten alt.

adidas Falcon tilbud

Det sker med jævne mellemrum, at vi støder på et godt adidas Falcon tilbud. De vil oftest fremgå af vores Facebook side, hvor vi dagligt deler nyheder, tilbud og rabatkoder. Vi har også en stor udsalgsguide, hvor du kan finde alle de bedste sneaker udsalg og tilbud.

Anmeldelse af adidas Falcon

Et par adidas Falcon sko er et must-have i enhver piges garderobe i 2019. adidas har formået at skabe en sko, som har taget det bedste fra alle verdener, og kogt det ned til en trendy, prisbevidst og komfortabel sneaker. Du skal lede længe efter et lignende alternativ, som opfylder de samme parametre. adidas Falcon er kommet for at blive, og det vil for alvor blive cementeret i 2019 i takt med, at populariteten bliver ved med at stige.