Skip to main content
Lasse fortæller om sin stil, sine favorit sneakers lige nu og så udpeger han nogle sneakertrends, som du skal være opmærksom på i løbet af foråret.
Skrevet af: Frederik Østergaard // Instagram

Kalenderen viser marts, og på papiret er foråret begyndt. Det betyder, at den tunge vintergarderobe skal skiftes ud med en lettere en af slagsen. For at finde ud af, hvilke sneakers vi bør have fokus på i forbindelse med det skifte, har jeg mødt S.T. VALENTINs butikschef Lasse Winther til en snak om hans favorit sneakers lige nu, og om hvilke sneakers han ser frem til at få på hylderne i løbet af foråret.

”Jeg er ikke det helt store sneakerhoved”

Jeg møder Lasse i kælderen under butikken S.T. VALENTIN i Aarhus, hvor han de sidste tre år har arbejdet, og hvor han nu er butikschef. Han fortæller mig med det samme, at S.T. VALENTIN ikke er den traditionelle sneakerbutik, da fokus her ikke ligger på hypede modeller, men nærmere på godt håndværk og historien bag hver sneaker. For selvom Lasse ikke selv vil beskrive sig som det helt store sneakerhoved, så synes han, sneakers er fede, og han dyrker dem jo også, som han siger.

Det er dog ikke et par Yeezys, som Lasse har på fødderne i dag, men et par klassiske sneakers fra det danske mærke Garment Project. Det er en ting, Lasse er meget bevidst om, da han også selv beskriver sin stil som enkel, klassisk og skandinavisk med et twist. Et twist som måske nogle gange er en speciel jakke, som det er i dagens tilfælde, mens det andre gange er måske nogle anderledes sneakers. Denne beskrivelse er i god tråd med hele butikken S.T. VALENTINs ånd, men alligevel skal man ikke lade sig snyde. For kærligheden til sneakers er bestemt til stede, og specielt i det ene sneakerfyldte vindue ud til Guldsmedegade og i den lille, hyggelige sneakerkælder skinner det tydeligt igennem. Det er måske derfor, at det er svært for Lasse at skjule sin begejstring, da jeg beder ham vælge og fortælle om sine favorit sneakers lige nu, og om hvilke sneakers han glæder sig til i den kommende tid.

Hvilke sneakers er en del af din sneaker rotation for tiden?

Garment Project Classic Lace Leather “Black”

”Jeg kan godt lide det enkle og meget minimalistiske, og der synes jeg, at Garment Project er et must-have i garderoben. Skoen er nem at kombinere med resten af tøjet, og den har en virkelig lækker læderkvalitet.”

Puma Suede Classic CITI ”Vintage Khaki”

”Den lave, retro silhuet kan jeg rigtig godt lide, og det her er jo en ikonisk sko, der hele i tiden bliver nuanceret i f.eks. denne farve med en retro rågummissål. Det er nok den der klæder mig og min stil bedst.”

Arkk Copenhagen Raven Full Nubuck “Black”

”Nogle gange kan jeg godt springe over i en silhuet som Arkks. Der er fart på dem i øjeblikket. Det er dansk, det er eksklusivt og det er sådan en lidt futuristisk sko. Jeg kan jo godt lide at kombinere det forskellige stilarter en gang imellem, så når jeg har den på, så skal jeg f.eks. have et par mere enkle dress pants på også. Så fungerer skoen nemlig som et perfekt twist.”

Hvilke trends ser du på sneakermarkedet?

”Jeg kan mærke, at retro silhuetter som Puma Suede og Onitsuka Tiger GSM sælger rigtig meget lige nu. Så det er også den type sneaker, jeg forudser, at vi kommer til at sælge allerflest af. Ellers tror jeg på Arkk Copenhagens Superior Line, der kun forhandles i en anden butik i Danmark, får et gennembrud. For når historien om det her danske sneakermærke bliver fortalt, så skal de nok komme til at sælge. De er bare lidt mere eksklusive end Nike og Adidas, der bare bliver forhandlet alle steder efterhånden.”

Hvilke sneakers ser du frem til den kommende tid?

Puma x Stampd Clyde // Shop her

”Vi har haft den før, og den ryger helt vildt hurtigt. Nu kommer den så snart i to andre farver i noget lysegråt og en mørkegrå. Det ved jeg bliver helt vildt ligesom den sorte version.”

Et al Design // Shop her

”Et mærke som jeg personligt også rigtig godt kan lide, fordi de laver en sofistikeret sneaker. Det er sådan en hybrid mellem den klassiske sko og den moderne sneaker, som bare rammer perfekt. De kommer med ny kollektion til starten af april, og der kommer også noget spændende derfra, som jeg ser frem til, og det ved jeg også, at mange af vores kunder gør.”

Alle skoene på de viste billeder kan købes hos S.T. VALENTIN. Hvis du endnu ikke har besluttet dig for, hvilket par du skal vælge her til foråret, så har vi også samlet 5 forskellige forslag til dig her. Derudover kan du finde alt information omkring kommende sneakers i vores store Release Kalender.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy

Interview

Min sneaker-samling: Jacob Kjerulff

Frederik Lyhne HøjFrederik Lyhne Høj17. september 2020
Interview

Min sneaker-samling: Jonathan Windfeld

Frederik Lyhne HøjFrederik Lyhne Høj4. september 2020
Interview

Min sneaker-samling: Thomas Sonne

Frederik Lyhne HøjFrederik Lyhne Høj14. august 2020