Adidas
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Ifølge Yeezy Mafia er endnu en ny Yeezy Boost 350 V2 colorway på vej næste år – få et sneak peek på den her.

Der er ikke gået mere end et par dage siden, vi berettede om, at Yeezy Boost 350 V2 formentlig udkommer i ”Ice Yellow” til juni næste år, men nu er der flere Yeezy-nyheder. Ifølge Yeezy Mafia kommer selvsamme populære silhuet nemlig i en hidtil uset ”Sesame” colorway blot et par måneder efter. Vi tager her et nærmere kig på den helt nye Yeezy.

Design

Yeezy Boost 350 V2 er i skrivende stund udkommet i 11 forskellige colorways, hvoraf størstedelen har haft et forholdsvist ’højrøstet’ udtryk med striber og stærke kontraster. 2018 ser imidlertid ud til at varsle et nyt kapitel for den populære silhuet med nogle mere tonede og elegante designs i samme boldgade som april måneds monokrome ”Cream White”. I juni udkommer nemlig, efter sigende, ”Ice Yellow”, der har et helt gult design, og i august skulle ”Sesame” udkomme, der ligeledes har en uforstyrret overdel i en ”Oxford Tan”-lignende farve med gum-farvet ydersål.

Release

Efter hele tre releases her i november og december (Semi Frozen Yellow, Beluga 2.0 og Blue Tint) synes markedet for V2’s næste mættet, og det bliver spændende at se, hvor stor efterspørgslen er på Yeezy Boost 350 V2 ”Sesame” og selvfølgelig ”Ice Yellow” hvis de udkommer om 6-8 måneders tid. Ligeledes bliver det interessant at se, om adidas og Kanye har tænkt sig at fortsætte med de mere tilgængelige Yeezy-releases, eller om der igen skrues op for eksklusiviteten. Så hold godt øje med vores Release Kalender for updates. Husk desuden at følge os på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret på nyheder, releases og restocks.

KØB ADIDAS SNEAKERS HER