Adidas / Yeezy
End Sale Banner
Skrevet af: Rasmus Grønlund // Mail

Ifølge Yeezy Mafia går der ikke længe, før du kan få fat i den eftertragtede Yeezy Boost 700.

Wave Runner

Mens hypen omkring den komfortable Yeezy Boost 350 V2 så småt er ved at aftage, så raser den omkring Yeezy Boost 700. Selvom silhuetten har haft et officielt release hos blandt andet Yeezy Supply, så er det de færreste herhjemme, der har fået fingrene i den omdiskuterede sneaker fra adidas og Kanye West. Ifølge den kontroversielle Yeezy Mafia får Yeezy Boost 700 ”Wave Runner” imidlertid et globalt restock d. 15. september hos adidas og udvalgte forhandlere, så der burde være flere muligheder, hvis man vil med på den nye Yeezy-bølge.

Design

Yeezy Boost 700 ”Wave Runner” består af en Solid Grey og Core Black overdel, der er fremstillet i en blanding af åndbar mesh og ruskind. Forneden sidder en overdimensioneret Chalk White sål, der er udstyret med adidas’ patenterede Boost-teknologi for optimal komfort og støddæmpning. Derudover kommer de tre ikoniske striber til syne ved mørke via 3M-reflekser under mesh-overdelen, som fuldender Wave Runnerens nostalgiske adidas-udtryk.

Release

Vi opdaterer løbende vores brugervenlige Release Kalender med forhandlere og raffles, så snart releasedatoen er officielt bekræftet. Husk at følge os på Instagram, Facebook og Youtube, hvor vi dagligt holder dig opdateret på de seneste nyheder og releases.

[OPDATERET DEN 14/8 – YEEZY MAFIA HAR NU MELDT UD, AT RESTOCKET ER RYKKET TIL DEN 15. SEPTEMBER – LINK]

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.