Release Dato: 22. december 2017
Pris: Ukendt
Produktkode: CQ2385
Det er meget svært at komme udenom NMD-silhuetten, når man taler om adidas. Silhuetten er forevigt populær, og adidas udvider nu kollektionen med endnu en model.
Den nye adidas NMD R1 STLT silhuet kommer med en primeknit-overdel, som giver silhuetten sin sokke-lignende struktur og komfort. Primeknit-trådene kommer i en rød og sort farve, som flettes i skiftende linjer, hvilket giver et specielt og tiltalende udtryk. Det specielle ved denne model er, at den ikke har et lacing-cage. Dette har givet nye muligheder for primeknit-overdelen. Den strikkede overdel har et tykkere flet, som omkranser føden endnu tættere – dette kalder adidas for STLT. En syntetisk hælstøtte med adidas branding er med til at sikre komfort, samt en hælstrop garanterer, at du smutter endnu nemmere ned i sneakeren.
Tre stødabsorberende EVA-blokke tilføjer endnu mere komfort og fuldender NMD’ens ikoniske udtryk. På trods af den nye æstetik er det umuligt at komme uden om adidas’ egen patenterede Boost-mellemsål, der virkelig er med til at sætte prikken over i’et på sneakeren. Boost-mellemsålen kommer i hvid, mens silhuetten afrundes af med en sort ydersål.
Adidas NMD R1 STLT Primeknit ”Red” udkommer den 22. december hos nedenstående forhandlere, så vær parat ved tasterne for at sikre dig et par.
Følg Sneakerworld på Facebook og Instagram for altid at være opdateret på de nyeste nyheder og rygter i sneakerverden.
FORHANDLERE
ADIDAS
Tidspunkt: 00:00
ASPHALTGOLD
Tidspunkt: 00:00
43EINHALB
Tidspunkt: 00:00
SOLEBOX
Tidspunkt: 00:00
THE GOOD WILL OUT
Tidspunkt: 00:00
BSTN STORE
Tidspunkt: 00:00