Alt om All Pairs Appen | Online Sneaker Shopping

Skrevet af: Rasmus Grønlund // Mail

Internettet har gjort det lettere at handle sneakers, men selv for de mest rutinerede forbrugere kan det være besværligt at navigere gennem det massive udbud af online sneakerbutikker. 

Nemmere, enklere og billigere at handle sneakers online

Du kan besøge dine yndlingsbutikker i alle døgnets timer uden at bevæge dig fra sofaen, men der eksisterer efterhånden et utal af dem, og de gemmer ofte på forskellige udvalg af sneakers og prislister. Har du eksempelvis udset dig et helt bestemt par, kan det være en tidskrævende og frustrerende proces at søge gennem flere forskellige forhandlere for at finde dem, og selv hvis det lykkes, så kan du ikke engang være sikker på, at du får dem til den bedste pris. Vi har selv prøvet det. Derudover kræver det en vis ekspertise at kende til de mange muligheder af online sneakerbutikker og skille de gode fra de mindre gode. Derfor har vi udviklet en løsning, der gør det nemmere, enklere og billigere for dig at handle sneakers online.

All Pairs er en simpel og ligetil app, der giver dig mulighed for at overvåge og sammenligne Europas bedste sneakerbutikker, så du altid kan finde dine sneakers til de bedste priser. Du får med andre ord hele sneakermarkedet lige ved din hånd. Du behøver ikke at oprette en detaljeret bruger, sammenkoble din Facebook-profil eller tilmelde dig en eller anden bøvlet mailliste, du er bare klar fra start af, og du styrer helt selv, hvordan du vil anvende All Pairs. Nemt, ikke?

Med All Pairs App får du et komplet overblik over lagerbeholdningen fra alle Europas bedste og mest troværdige sneakerbutikker, og det hele er samlet ét sted. Det har aldrig været nemmere og mere sikkert at købe sneakers online, lige meget om du er til eksklusive Yeezys, sprøde Air Max eller klassikere fra New Balance. All Pairs App kan bruges til at søge efter alle slags sneakers.

Effektive funktioner

All Pairs App indeholder en række simple, men effektive funktioner. På forsiden finder du All Pairs’ release kalenderen, der altid er opdateret med de nyeste, kommende sneakers fra alle de store brands og forhandlere. Vi har således gjort det nemt og enkelt for dig at holde øje med fremtidige releases samt hvor og hvornår, de udkommer. Release kalenderen er udviklet til forbrugere, der altid har brug for at vide, hvornår de nyeste sneakers lander på de digitale butikshylder. I release kalenderen finder du direkte links og prislister hos de forskellige forhandlere, og vi samler alle raffles, når der udkommer eftertragtede sneakers. Du har derudover mulighed for at tilføje releases til din personlige Sneaker Assistent, så du modtager en notifikation, når du skal være klar på tasterne. På den måde misser du aldrig et vigtigt release igen.

Hvis uheldet alligevel skulle ske, og du misser udgivelsen, har du mulighed for at modtage en besked, når sneakeren er på hylderne igen ved at sætte en restock notifikation på. På forsiden finder du også All Pairs’ udsalgssektion, og den skal du holde øje med, hvis du vil gøre et kup. Udsalgssektionen er altid opdateret med aktuelle tilbud og udsalg fra mærker som adidas, Nike, New Balance, Puma, Asics og Vans, og her kan du altid finde fede sneakers til ekstremt lave priser.

Hvis du er træt af at betale fuld pris for eftertragtede modeller, har du også mulighed for at tilføje dine sneakers til din personlige Sneaker Assistent og modtage en notifikation det øjeblik, de falder i pris. Den funktion er i særdeleshed nyttig omkring store udsalgsdage som Black Friday og Cyber Monday, hvor markedet bugner med vilde tilbud. På forsiden finder du også en oversigt over markedets mest populære sneakers samt de sneakers, der trender lige nu. Du kan bruge disse to sektioner, hvis du mangler inspiration eller blot vil se, hvad alle andre synes er fedt at gå i. Endelig har du mulighed for at tilføje sneakers til din personlige Sneaker Assistent uden notifikationer ved at trykke på det lille hjerte øverst til højre under produktsiden, så det lyser rødt. Sneaker Assistenten samler alle dine sneakers på en enkel og overskuelig måde, og du kan altid fjerne dem fra din liste samme sted, du tilføjede dem. Nemt og simpelt.

Markedets bedste søgemaskine

En af de funktioner, vi stadig er i gang med at udvikle og forbedre, er All Pairs’ søgemaskine. Her samler vi alle tilgængelige sneakers fra vores partnere, og der bliver hele tiden tilføjet flere. Du kan søge gennem flere tusinde par sneakers med et enkelt klik og finde en forhandler, der forhåbentlig udbyder din sneaker i den rigtige størrelse. Uanset om du er til streetwear klassikere som adidas Superstar og Nike Air Max 97, lynhurtige løbesko som adidas Ultra Boost og Nike Zoom Fly eller tidløse klassikere som adidas Gazelle og Nike Air Force 1, så er de alle sammen kun en enkelt søgning væk.

Lige nu kan du søge specifikt efter modellen og mærket, og vi arbejder løbende på at tilføje flere funktioner og filtre, så det bliver nemmere for dig at bruge appen. Hvis du har lyst til at være med til at udforme søgemaskinen og All Pairs generelt, kan du sende os dine forslag under Feedback-sektionen inde i appen eller på hjemmesiden. Det vil vi sætte stor pris på.

Download All Pairs

All Pairs er lige nu tilgængelig på App Store (vi arbejder stadig på en Android-udgave). Download den, prøv den, måske er den lige noget for dig. Hvis du vil gå skridtet videre, må du meget gerne skrive en anmeldelse på All Pairs’ side på App Store, så vi kan se, hvad du synes om den.

All Pairs er et stort projekt, og vi arbejder løbende på at forbedre alle aspekter af appen. Vi har mange flere koncepter og funktioner i pipelinen, som vi glæder os til at dele med dig. Følg All Pairs på Instagram og Facebook, hvis du vil følge med i appens udvikling.

Du kan også læse mere om All Pairs her – samt finde ofte stillede spørgsmål omkring appen her.

Følg derudover Sneakerworld på Instagram og Facebook, hvor du får din daglige dosis sneakernyheder.

God fornøjelse!

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.