Nike
Skrevet af: Anne Møller // Instagram

Det er med stor respekt for det originale design, at Nike og Tom Sachs nu er klar til at lancere en opdatering af den sjældne og eftertragtede Tom Sachs x Nike Mars Yard 2.0.

Allerede tilbage i november måned forlød det, at den ultrapopulære Tom Sachs x Nike Mars Yard 2.0 ville gøre comeback. Og selvom vintagesilhuetten, der lynhurtigt har opnået grail-status hos sneakerfanatikere, har tre år på bagen, videresælges den fortsat til en pris på mindst 3500 pund – og så skal du endda være heldig.

Nu er det imidlertid kommet frem, at Nikes samarbejde med den 53-årige, New York-baserede samtidskunstner Tom Sachs vender tilbage. Denne gang i form af en opdateret version under navnet Tom Sachs x Nike Mars Yard 2.5.

Fastholdelse af tidligere design

Takket været den velrenommerede sneakerinsider @soleheatonfeet ved vi allerede nu, at 2.5-versionen kommer til at være en efterfølger til Tom Sachs x Nike Mars Yard 2.0, og at designet – foruden en række nye og forbedrede materialer – mere eller mindre bliver samme. 

Det samme gælder det gennemgående beigefarvede tema, og skoen er udstyret med en overdel, der er konstrueret af cremefarvet, grovmasket mesh, der ikke kun gør den åndbar, men som også giver den et letvægtsfit. Derudover følger en række smørbløde, beigefarvede ruskindspaneler, der kontrasteres af mørkerøde detaljer på pløs, hælstrop og Swoosh-logo.

Som prikken over i’et og i ægte Tom Sachs-stil fuldendes udtrykket med en signatur-indersål i kork, og for at understrege, at der er tale om en opdateret model og ikke en restock af Tom Sachs x Nike Mars Yard 2.0, har 2.5-versionen fået en ny modelkode.

Lander sidst på året

Nike har endnu ikke været ude med en official releasedato for Tom Sachs x Nike Mars Yard 2.5, men ifølge rygterne kan vi forvente, at den lander senere på året. Som altid sørger vi for at holde dig opdateret med seneste info, og mangler du noget at fordrive ventetiden på, kan du tage et kig i vores Release Kalender. Husk også at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig orienteret med nyheder, rygter, tilbud og meget mere.


Modtag notifikationer ved nye releases, restocks og prisfald

Vores app, All Pairs, er downloadet mere end 11.000 gange, og indholder lige nu over 10.000 par sneakers fra flere af de største forhandlere i Europa. Du kan hente appen til iOS enheder nu.

Reklame Indhold
Denne artikel indeholder referencer til produkter fra en eller flere af vores samarbejdspartnere.

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.