Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Der går rygter om, at adidas relancerer den retro-inspirerede Temper Run senere på året.

Mens 2017 var året, hvor verden igen fik øjnene op for chunky sneakers, er 2018 året, hvor den nye trend bliver mainstream. Alle de store sportsmærker, Adidas, Puma, Nike osv. er begyndt at præsentere forskellige, gamle og nye modeller for at hoppe med på bølgen, og det nyeste resultat her af er adidas’ relancering af Temper Run – en retro-inspireret adidas-model med den voluminøse æstetik, som alle lige nu er vilde med.

Moderne retro

Selvom Temper Run har et vaskeægte retro-design, der ligner noget fra 90’erne, er den faktisk ikke mere end fire år gammel. Den udkom i 2014, men med inspiration fra nogle af 90’ernes bedste adidas-udgivelser, hvilket kommer til udtryk i form af den komplekse sål og bølge-inspirerede overdel, der er sammensat af mesh- og ruskinds-paneler.

Yeezy-referencer

Temper Run er én af adidas’ mest velrenommerede modeller, og mange mener, at den har inspireret Yeezy Boost 700 Wave Runner. Dens sål er desuden konstrueret med adidas’ adiPrene-teknologi, som i dag også findes på Yeezy 500.

Farverige udgivelser

At Temper Run i år ville gøre comeback stod allerede klart tidligere på måneden, hvor adidas udgav to eksklusive udgaver ved et særligt event i London. Nu har leak-profilen, @py_rates leaket hele seks yderligere udgaver, der alle er klædt i farverige og retro-inspirede farvekombinationer. Især den lilla udgave, som du finder detaljerede billeder af nedenfor, skiller sig ud og tegner sig allerede nu til at blive et eftertragtet release.

Der er endnu ingen officiel info om Temper Run fra adidas, men ifølge @py_rates udkommer Temper Run senere på året med et prisskilt på 140 Dollars. Mens du venter, kan du tjekke den lignende adidas YUNG-1, som efter sigende udkommer i løbet af juni.

Tjek vores Release Kalender for flere nyheder, og husk at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret med rygter, gode tilbud, konkurrencer og meget mere.

KØB ADIDAS SNEAKERS HER

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy