Release Dato: 14. juni 2018
Pris: Ukendt
Produktkode: AQ1279-100 / AQ1279-001
Én af årets varmeste sneakers har langt om længe fået en officiel udgivelsesdato – Supreme x Nike Zoom Streak Spectrum Plus udkommer i to iøjnefaldende udgaver på torsdag. Få al info her.
Gennem årene er det lykkedes Supreme og Nike at udgive nogle af de mest eftertragtede sneakers på markedet. Samarbejdet har blandt andet affødt særlige udgaver af Air Foamposite, Air Force 1, Flyknit Lunar1+, Air Jordan 5 og SB Blazer, og fælles for dem alle har været, at de er blevet revet af hylderne.
Nu er duoen klar til at udgive en ny model, og for første gang har Supreme arbejdet på den særprægerede Nike Zoom Streak Spectrum Plus. Modellen stammer fra 90’erne og har det særlige ’Retro Dad Look’, som er så meget oppe i tiden lige nu. Zoom Streak Spectrum Plus adskiller sig dog fra mængden med sine flammer langs overdelen, der gør den en helt unik model, som passer godt til Supremes kække design-stil.
Modsat andre dad-sneakers, så som Monarch og TripleS, er Zoom Streak Spectrum Plus i øvrigt enormt let, og den har faktisk et højt komfortniveau. Det skyldes ikke mindst Zoom-teknologien i sålen og den åndbare mesh-overdel, som, trods flammerne, holder dine fødder afkølede.
Supreme udgiver modellen i to udgaver – hvid og sort – der begge er klædt i henholdsvis røde og grønne flammer. Skoene er desuden prydet med diverse Supreme-detaljer så som ”World Famous”-branding ved hælen og box logo på pløsen.
Begge bliver de uden tvivl enormt eftertragtede, og du skal være vågen, hvis du vil have fat i et par. Supreme x Nike Air Zoom Streak Spectrum Plus Pack udkommer hos Supreme på torsdag d. 14. juni hos Supreme. Efterfølgende forventes de at udkomme hos Nike. Find direkte link nedenfor, og tjek vores Release Kalender for flere nyheder.
Husk desuden at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret med rygter, gode tilbud, konkurrencer og meget mere.
FORHANDLERE
NIKE STORE
Tidspunkt: Ukendt
Undgå at misse de vigtigste releases
På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.