Release Dato: 7. september 2018
Pris: 799 DKK
Produktkode: Ukendt
Sidste uge vendte Supreme stærkt tilbage med deres efterårskollektion efter en lang og velfortjent sommerferie. Nu fortsætter de deres indtog i årets anden halvdel med et nyt samarbejde med Nike – denne gang på den gamle skatermodel, SB Gato.
Nike SB Gato var oprindeligt en indendørs fodboldsko, hvilket er tydeligt med den klassiske kombination af en læderoverdel og en flad gum-sål. Nike Skateboarding valgte dog hurtigt at tage modellen til sig, hvilket forklarer at Supreme, der har baggrund i New Yorks skater-kultur, nu har valgt modellen til deres nyeste Nike-samarbejde.
Selvom fodbold og skateboarding umiddelbart virker som to vidt forskellige sportsgrene, har de i virkeligheden flere tætte forbindelser – blandt andet, at begge kræver teknisk snilde med fødderne og fodtøj, der tillader netop det. Derfor fungerer SB Gato både som skater- og indendørs fodboldsko, men selvfølgelig også som livsstils-sneaker, hvilket Supremes fire nye udgaver utvivlsom er tiltænkt.
Supreme har klædt SB Gato i fire forskellige farvekombinationer – sort, hvid, lyseblå og selvfølgelig rød. Alle kommer de med en gum-sål og Supreme-branding på pløsen, hælen, kraven og i indersålen.
Det er langt fra første gang, at Supreme får lov at relancere en gammel og glemt model fra Nike – tidligere har de banet vejen for genudgivelser af Air Humara, Zoom Streak Spectrum Plus, Air Max 98 og flere. Om det er en succes denne gang, må tiden vise.
Supreme x Nike SB Gato udkommer torsdag d. 30. August kl. 12:00 på Supremes hjemmeside og den 7. september hos Nike Store. Find direkte link nedenfor, og tjek vores Release Kalender for flere nyheder. Husk desuden at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret med rygter, gode tilbud, konkurrencer og meget mere.
FORHANDLERE
NIKE STORE
Tidspunkt: 7/9 – 09:00
SUPREME
Tidspunkt: 30/8 – 12:00
Undgå at misse de vigtigste releases
På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.