Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Adidas’ ikoniske sneaker, ”Superstar” har siden sin debut i 1969 været en af de mest genkendelige silhuetter overhovedet. Med sin karakteristiske ”Shelltoe” er skoen bevæget sig fra basketball-banen over i det urbane hip-hop miljø og videre over i mainstream-kulturen, hvor den i dag har stjernestatus som en tidsløs sneaker med knap 50 år på bagen. Superstar-modellens vigtighed for nutidens sneakerkultur kan nærmest ikke overdrives nok, og vi har derfor taget et kig tilbage på historien bag adidas’ legendariske sko.

 Billede: American Federation of Arts

Basketball-æraen

Det hele startede i 1969, hvor Adidas producerede den originale Superstar model som en basketball sko. Indtil da havde stort set alle spillere i NBA spillet i Converse’s All Star Chuck Taylor-model. Det er meget få der i dag vil anbefale de tynde kanvas-sko til sport, og derfor var det også revolutionerende, da adidas introducerede deres nye basketballsko af læder. Skoen kunne tilbyde meget mere support til anklen og var meget mere slidstærk end dens konkurrent og var derfor et attraktivt alternativ til de slatne Chuck Taylors.

Der gik da heller ikke længe før Superstar var at finde på fødderne af nogen af de største stjerner i NBA – herunder den legendariske Kareem Abdul Jabbar som dominerede NBA før var der nogen der hed Michael Jordan eller Lebron James.

I starten af 70’erne spillede omkring 75 procent af alle spillere i NBA i adidas Superstars og adidas endte da også med at indgå i et samarbejde med Jabbar.

Lakers- og Bucks-spilleren var kendt for sit såkaldte Skyhook, som betegnede den enorme rækkevidde han havde i kraft af sine lange arme og gjorde ham i stand til at levere et nærmest ustoppeligt kast. Derfor kom dette Skyhook til at lægge navn til deres samarbejde ”Kareem’s Sky Hook Shoes” der bestod af en superstar-model uden shelltoe.

Run DMC-æraen

Superstar fik snart konkurrence fra især Nike der siden har været nærmest urørlige på Basketball-området, især takket være Michael Jordan og deres fælles Jordan brand. NBA-spillerne fandt nye, bedre basketballsko og i lang tid var Superstar død. Dette blev der dog lavet om på allerede i starten af 80’erne, men ikke fra sportens verden. Et af de helt store navne i start 80’ernes hiphop-miljø var Run DMC, bestående af medlemmerne ”Run”, ”D.M.C.” og ”Jam Master Jay” der især var kendte for hittet ”It’s like that”. Run DMC var meget glade for Superstar-modellen og dedikerede endda sangen ”My Adidas” til den, blandet andet med ordene:

“We travel on gravel, dirt road or street
I wear my Adidas when I rock the beat
On stage front page, every show I go
It’s Adidas on my feet, high top or low”.

Gruppen gjorde adidas til en del af deres vareværke og skilte sig ud ved gå i superstar-modellen med snørebåndene fjernet og pløsen løftet – ”prison style”. Som vi ser i dag havde rappere også dengang enorm stor indflydelse på trends inden for streetwear, og Run DMC inspirerede sine fans, der erklærede sin støtte ved at gå i Superstars og vifte dem I vejret under deres koncerter.

Adidas selv havde ikke lagt mærke til Run DMC’s store indflydelse på deres brand før en medarbejder tilfældigvis var ved en af disse koncerter og nærmest mærkede det på egen krop. Adidas kunne hurtigt se det kommercielle potentiale og snart efter skrev de kontrakt med Run DMC til en værdi af cirka én million Dollars. Samarbejdet det første mellem et sportsbrand og en ”non-athlete” og lagde fundamentet for de enormt populære samarbejder vi ser i dag, bl.a. mellem Puma og Rihanna, Reebok og Kendrick Lamar og selvfølgelig Kanye West og adidas (tidligere Nike).

 Billede: LFI/ Photoshot

Superstar i dag

Adidas Superstar har altså været en vigtig del af den moderne sneaker kultur vi har i dag, og den er derfor også blevet udgivet i utallige eksemplarer. De vigtigste samarbejder har inkluderet navne som A Bathing Ape, Neighbourhood, Undftd, Rick Owens og selvfølgelig Run DMC. Derudover udgav adidas, I forbindelse med Superstar’s 35-års jubilæum i 2005, 35 specialmodeller lavet i samarbejde med forskellige kunstnere, og i 2015 udgav de den omfattende Supercolor Pack med Pharell Williams bestående af 50 tonede modeller i forskellige farver. Især dette samarbejde med Pharell gjorde, at Superstar blev populær på ny og understregede endnu en gang dens tidsløshed – fra 1969 til i dag. Senest har adidas givet modellen en overhaling med deres nyeste og bedste teknologi, Boost, og således tilpasset sneakeren til nutidens sneakerkultur. Find dem her.

 Billede: 43Einhalb

Bonus:

Det mest interessante ved Superstar er måske, at Michel Jordan bar den meget på banen inden han blev en stor profil. Da han blev professionel var han derfor, grundet Superstar, klar til at skrive kontrakt med Adidas, men det tyske sportsmærke afviste ham og gjorde måske en af deres største fejltagelser nogensinde. Jordan skrev i stedet kontrakt med Nike og gjorde startskuddet til det måske vigtigste samarbejde mellem en sportsstjerne og et sportsmærke. Hvad der kunne have resulteret i Jordan sneakers med shelltoes, blev aldrig til noget og har i stedet efterladt os med et kæmpe stort ”hvad nu hvis?

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy