Nike
Skrevet af: Anne Møller // Instagram
Billeder: Yankee Kicks

Det er ikke engang en måned siden, at Nike og Stüssy lancerede deres nye Spiridon-silhuet. Nu kommer modellen i en tredje og sidste colorway og ikke nok med det. Designduoen har endnu en overraskelse i ærmet i form af en spritny hybridsilhuet, der har fået navnet Air Zoom Spiridon KK.

Den nye Spiridon-silhuet er kun lige landet, og allerede nu tyder det på, at det seneste samarbejde mellem Nike og Stüssy kommer til at stå tilbage som et af de største i 2020.

Silhuetten blev lanceret tidligere på måneden i farverne ’Fossil og ’Pure Platinum’, og allerede dengang annoncerede designduoen, at der var endnu en colorway på vej. Den kommer nu, og Nike og Stüssy er tilsyneladende ikke færdige med at levere. I hvert fald bliver den sidste Air Zoom Spiridon Cage 2 ledsaget af to splinternye Air Zoom Spiridon KK-silhuetter.

Tredje colorway

Lad os starte med Air Zoom Spiridon Cage 2, der udtryksmæssigt minder mest om ’Fossil’. Den oprindeligt beigefarvede overdel er imidlertid skiftet ud med sort kanvas og grovmasket mesh, der udelukkende kontrasteres af en antracitgrå sål.

Selvom billederne af den tredje og formentlig sidste colorway i rækken af Air Zoom Spiridon Cage 2-modeller er frigivet, har Nike og Stüssy dog endnu ikke meldt en officiel releasedato ud.

To nye hybridsilhuetter

Og nu til de to nye modeller, der som sagt går under navnet Air Zoom Spiridon KK. For nylig dukkede billederne op af først en hvid og rød version, og kort tid efter fulgte billederne af en sort og gul version. Begge kombinerer de sålen fra Air Zoom Spiridon Cage 2 og buret fra Nike Air Kukini fra 1999, hvoraf sidstnævnte er placeret på en perforeret overdel.

Udkommer til foråret

Der er som sagt endnu ikke meldt en officiel releasedato ud, men ifølge rygterne vil de to nye Spiridon-silhuetter udkomme i løbet af foråret. Allerede nu forventer vi, at efterspørgslen bliver enorm, og der er derfor god grund til at holde sig opdateret med den nyeste info. Det sørger vi for, hvis du følger os på Facebook og Instagram, samt holder øje med vores Release Kalender.


Modtag notifikationer ved nye releases, restocks og prisfald

Vores app, All Pairs, er downloadet mere end 11.000 gange, og indholder lige nu over 10.000 par sneakers fra flere af de største forhandlere i Europa. Du kan hente appen til iOS enheder nu.

Reklame Indhold
Denne artikel indeholder referencer til produkter fra en eller flere af vores samarbejdspartnere.

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.