Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Vi har kigget nærmere på, hvad 2019 har at byde på.

2018 er nu et færdigskrevet kapitel og med et helt friskt sneaker-år foran os, er det fristende at tage et kig i krystalkuglen og spå – hvad bliver mon de største sneaker-trends i 2019? Få vores bud her.

Tjek vores Release Kalender for de første sneaker-nyheder i 2019, og husk desuden at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret med rygter, gode tilbud, konkurrencer og meget mere.

1. Flere chunky retro-udgivelser

Ser vi tilbage på 2018, er der ingen tvivl om, at de mere voluminøse retro-udseende sneaker har været meget dominerende – faktisk så meget, at vi spår, at det kun bliver endnu større i 2019. I hvert fald tyder alt på, at chunky sneakers bliver mere mainstream i det nye år, hvor du også kan forvente at se dine knap så sneaker-nørdede venner i de bulky modeller. Trenden vil især blive båret af eksisterende modeller så som Nike M2K Tekno, Yeezy 700, Adidas Falcon og senere nye mere tekniske ”dad sneakers” med et lidt mere moderne præg (se fx nogle af adidas’ bud her).

2. Fokus på tech

Vi spår nemlig også, at tech-wear igen vil få lov at blomstre inden for sneakers med nye materialer og designs. I 2018 havde Nike stor succes med deres tech-model, React Element 87, og de vil formentlig fortsætte ned af den sti i det nye år med nye modeller i samme boldgade. Det samme gælder adidas, der med al sandsynlighed vil lancere flere nye Boost-modeller og udbrede deres 4D-teknologi endnu mere i nye interessante designs.

3. Flere hybrid-designs

Tilbage i 2017 lykkedes det Sean Wotherspoon at skabe én af de mest yndede, nye Air Max-designs i rigtig mange år. Det gjorde han ved at kombinere en Air Max 1-sål med en Air Max 97-overdel af fløjl. Modellen var et vink med en vognstang til Nike, der hurtigt fangede, at hybrid-modeller havde stort potentiale. Ved årets Air Max Day udgav de derfor, sammen med Air Max 97/1 SW, en række andre hybrid-silhuetter så som Vapormax Plus, Vapormax 95, Air Max 97/BW og mange flere. Siden er adidas hoppet med på vognen med deres Never Made-projekt, hvor de ligeledes kombinerer såle og overdele fra forskellige modeller. Hybrid-trenden har et stort potentiale, og vi forventer at se mange flere ”Frankenstein-udgivelser” i 2019.

4. Over branding

Logomani har det med at komme og gå inden for mode, og lige nu er vi inde i en periode, hvor store logoer, iøjnefaldende branding og mere får lov at klæde både tøj og sko. Trenden har især været båret af Nikes meget omtalte Just Do It-kampagne i 2018, som de havde meget succes med, og vi forventer at se nye interessante takes på den i det nye år fra flere brands.

5. Mere bæredygtighed

Klima, miljø og bæredygtighed er blevet varme emner de senere år, og vi forventer, at 2019 er året hvor det or alvor kommer på dagsordenen inden for sneakers. Indtil videre er det især adidas, der har taget teten med deres Parley-samarbejde, men også Nike og andre er hoppet med på vognen. I år introducerede Nike eksempelvis ’Flyleather’, der er et nyt genbrugslæder-materiale. Om bæredygtighed ligefrem bliver trendy er ikke sikkert, men det er en tendens, der kun bliver større.

Hvad mener du?

Hvad mener du kommer til at fylde i 2019? Glemte vi noget? Så tøv ikke med at kontakte os på Facebook eller Instagram og del din mening – det kan være, vi drøfter den i vores nye podcast.

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy