Adidas / Nike
End Sale Banner
Skrevet af: Rasmus Grønlund // Instagram

Skandinaviens største og bedste sneaker event, Sneaker Banquet, fandt sted i weekenden. Eventet blev for anden sæson i træk afholdt i Papirhallen, som bød på en rå, men elegant kulisse.

Sneaker Banquet er et stort sneakermarked, hvor du kan købe, sælge eller blot betragte nogle af verdens mest eftersøgte sneakers. Et seks timer langt sneaker-mekka, der afholdes hvert halve år. Sneakerheads i alle aldre er velkomne, og du kan finde alt fra latterligt dyre Air Yeezy til overkommelige sneakers fra adidas, Nike, Asics etcetera. Akkurat som sidste sæsons Sneaker Banquet blev Papirhallen hurtigt fyldt med sneakerentusiaster, der gik på opdagelse i boderne. Foruden salgsboderne kunne deltagerne også få renset deres sneakers gratis i Jason Markks stand, hvilket blev benyttet flittigt. Derudover afviklede Jason Markk også et såkaldt Shoe Drive i samarbejde med Røde Kors, hvor der blev indsamlet over 100 par sneakers til fordel for velgørenhed. Samme initiativ blev også afviklet ved forrige Sneaker Banquet, og det kan man kun støtte op omkring.

Der var fart på Sneaker Banquet AW17, og den store hal summede konstant af snak med sneakers som omdrejningspunkt. Det er det ekstremt sejt, at vi i Danmark kan afholde sneaker events af så høj kvalitet og med så mange deltagere fra både ind- og udland. Sneaker Banquet AW17 var en fornøjelse at være en del af, og vi ser allerede frem til SS18.

Husk at følge os på Instagram og Facebook, hvor vi holder dig opdateret på sneakernyheder, releaseinformation og meget mere.