Skrevet af: Rasmus Grønlund
Virgil Abloh og Nike følger op på udgivelsen af Zoom Terra Kiger 5 med en unik udgave af Vapor Street.
Off-White x Nike Vapor Street er ligesom den seneste Zoom Terra Kiger 5-udgivelse en del af Ablohs ”Athlete in Progress”-kollektion, der er stærkt inspireret af Nikes atletikbaggrund. Vapor Street kommer nemlig med pigydersål i gummi, som sikrer dig et ekstremt fast greb i underlaget. Ablohs Vapor Street kommer dertil med et udvidet, avanceret snøresystemt og en semitranslucent overdel, der er pyntet med signaturteksten på sidestykket.
Tre colorways
Den hidsige silhuet er indtil videre blevet teaset i tre spændende colorways, henholdsvis “Blue/Yellow”, “Yellow/Black” og “Black/Pink”. Off-White x Nike Vapor Street har endnu ikke en officiel releasedato, men den er rygtet til at lande i løbet af sommeren. At dømme ud fra forrige udgivelse lever Off-White-hypen stadig i bedste velgående, og det bliver interessant at se, om det samme er gældende for Vapor Street.
Modtag notifikationer ved nye releases, restocks og prisfald
Vores app, All Pairs, er downloadet mere end 11.000 gange, og indholder lige nu over 10.000 par sneakers fra flere af de største forhandlere i Europa. Du kan hente appen til iOS enheder nu.
Undgå at misse de vigtigste releases
På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.