Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Ultra Boost hører til blandt adidas’ mest vellykkede nye low-top sneakers i rigtig lang tid. Den knivskarpe overdel kombineret med en kontrasterende og komfortgivende Boost-sål har vist sig at være den helt rette opskrift på en casual sneaker, som kan bruges til alt og til alle tider. Det har adidas udnyttet, og modellen er efterhånden udkommet i et hav af udgaver og farver. Én af de mest eftertragtede udgaver er stadig Kith’s multicolor mid-top udgave fra sidste år, der udkom som en del af den limited ”Aspen Pack”. Siden har sneakerheads savlet efter flere mid-udgaver, og langt om længe ser det ud til, at det ønske kommer til at gå i opfyldelse. Ifølge Yeezy Mafia udkommer den længeventede Mid ”Run Thru Time” nemlig inden længe.

Vi skal helt tilbage til marts, siden vi fik et første glimt af den blå sneaker, og siden har der været stor usikkerhed og en masse spekulationer om, hvorvidt skoen overhovedet ville release. Har du også ventet i spænding, så kan du nu ånde lettet op, for ifølge Yeezy Mafia udkommer ”Run Thru Time” d. 19. juli, og ”mafiaen” er efterhånden berygtede for at være særdeles præcise i sine forudsigelser.

Ultra Boost Mid ”Run Thru Time” har nytænkt Ultra Boost-konceptet, men med respekt for den originale silhuet – og med god grund. ”If it ain’t broke, don’t fix it”. Den karakteristiske Boost-sål er den samme, og det samme gælder gummiyersålen fra Continental. Primeknit-overdelen er til gengæld undergået et par ændringer, blandt andet i form af en ny mudguard i ruskind, ny Three Stripe-branding og selvfølgelig den sokkelignede midtop-krave.

”Run Thru Time” har en betagende blå farve, der giver den et sporty præg og harmonerer godt med de hvide striber og den hvide BOOST – uden tvivl et Must Cop.

Adidas har endnu ikke bekræftet ”Run Thru Time”, men den skulle efter sigende release ved alle Consortium-retailere den 19. juli. Hold dig opdateret her på Sneakerworld, og hop i mellemtiden forbi vores populære Release Kalender.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy