Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

adidas’ nyeste tilføjelse til den succesfulde Ultra Boost-familie, ”Mid ATR”, har været teaset på internettet igennem et stykke tid og vakt stor begejstring blandt sneakerheads. Den nye silhuet, der minder lidt om Ronnie Fiegs Ultra Boost-fortolkning fra sidste år, er hurtigt blevet et af årets mest ventede og efterspurgte releases, og nu ser det endelig ud til snart at blive en realitet. Adidas har nemlig offentliggjort officielle billeder af to colorways af den nye sneaker,”Oreo” og ”Burgundy”, og meget tyder således på et release til efteråret.

Ultra Boost Mid ATR har fået sit navn efter sin nye mid-cut silhuet og sin øgede funktionalitet – ATR står for All-Terrain, og skoen er således skabt til al slags terræn og al slags vejr. Dette ses ved, at den traditionelle Continental-gummioutsole er skiftet ud med en grovere outsole, der har et bedre greb. Primeknitoverdelen er desuden forstærket med ekstra polstring, der gør skoen mere robust og kompenserer for den ellers lette og fleksible pasform. I stedet for caging er de tre striber på siden af skoen nærmest stemplet ind i polstringen, hvilket giver et diskret udtryk, som alligevel ikke efterlader nogen tvivl om hvilket mærke, der står bag denne sneaker. Adidas’ branding er desuden at finde på skoens pløs. Andre detaljer inkluder rope laces samt en strop på hælen, der gør sneakeren nemmere at få på.

Overordnet har Ultra Boost Mid ATR et simpelt, men detaljerigt udtryk, der dækker over en virkelig komfortabel og praktisk sneaker. Det kan godt være, at den er skabt til off-road løberen, men der er ingen tvivl om, at den kommer til at stå rigtigt skarpt som livsstilssneaker også.

Der er endnu ingen forlydender om hvornår adidas Ultra Boost Mid ATR ”Oreo” eller ”Burgundy” releaser, men du kan være sikker på, at de er at finde i vores Release Kalender med al nødvendig info, når vi har en officiel release-dato.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy