Nike
End Sale Banner
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

I slutningen af oktober bragt vi fem vilde nyheder fra Nike – én af dem var, at et nyt udspil var på vej fra Nike og KAWS i form af en sort udgave af deres eftertragtede suede-Air Jordan IV. Et par uger senere har sneakeren nu fået en release-dato – ifølge Yeezy Mafia udkommer KAWS x Air Jordan IV ”Black Suede” allerede på cybermonday, d. 27. november.

Jordan Brand har de seneste par år oplevet et drastisk fald i interesse og popularitet – alligevel er to af årets hidtil vigtigste releases, Air Jordan 1 x Virgil Abloh og Air Jordan 4 x KAWS, Jordan-silhuetter. KAWS’ og Virgils unikke og geniale, nye fortolkniner af de gamle, klassiske modeller har formået at skabe en enorm hype med skyhøje resell-priser, som ikke engang Yeezys kan konkurrere med. Nu kommer så næste kapitel af Jordan Brands samarbejde med KAWS, og der er ingen tvivl om, at næste kapitel bliver mindst lige så eftertragtet.

Den sorte udgave er magen til sin grå forgænger, men med en sort overdel. Den er imidlertid stadig prydet med de karakteristiske KAWS Companion-hænder, XX-branding på hælen og selvfølgelig den gennemsigtige og selvlysende sål. Den har et clean udtryk, men er proppet med detaljer, hvilket til dels har været med til at gøre den så eftertragtet.

Som sagt skulle KAWS x Air Jordan IV ”Black” udkomme d. 27. november – det er endnu uvist, om den bliver tilgængelig i Europa, så hold øje med Sneakerworld og vores Release Kalender for flere opdateringer.

Husk desuden at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram for de seneste sneaker-nyheder, giveaways, inspiration, reviews og meget mere.