Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

KAWS x Air Jordan IV er uden tvivl et af årets største og mest opsigtsvækkende sneaker releases. Den amerikanske kunstners geniale fortolkning af den klassiske basket-silhuet med gråt, premium ruskind og en selvlysende sål var i stand til at skabe den enorme hype, som Jordan Brand længe har savnet, og er pt. én af de mest eftertragtede Jordan-modeller på markedet. Silhuetten blev i sin tid lanceret sammen med en anden sjælden Friends and Family-udgave i sort, som synes umulig at få fat i. Lige indtil nu. Ifølge den famøse Yeezy Mafia får den sorte KAWS x Air Jordan IV nemlig et officielt release i 2018.

Yeezy Mafia, der ellers er berømt for at leake hypede adidas- og yeezy-releases, opdaterede sin Instagram i lørdags med nyheden om, at den hypede Jordan-silhuet vil få en officiel efterfølger næste år. Opslaget, som du kan se her, afslører ikke mange detaljer, ud over at modellen udkommer i en ”Black/Black” colorway. Dermed vides det ikke med sikkerhed, om den kommer med samme ruskindskonstruktion og selvlysende sål, men det er der gode chancer for. Den føromtalte Friends and Family-udgave i sort, som er begrænset til ét enkelt eksemplar, er nemlig fuldstændig magen til den oprindelige KAWS x Air Jordan IV, men bare med sort ruskind.

Som sagt mener Yeezy Mafia, at den sorte KAWS x Air Jordan IV udkommer til foråret/sommeren 2018, men hverken KAWS eller Jordan Brand har indikeret noget. Vi holder dig løbende opdateret, og mens du venter, kan du læse mere om den detaljerige, oprindelige udgave, der releasede tilbage i marts, lige her.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy