Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Vores bud på de bedste futuristiske sneakers lige nu fra Louis Vuitton, Prada, Balenciaga, Nike og adidas.

Sidste år genudgav Nike den super populære, retrofuturistiske Air Max 97 ”Silver Bullet” og pustede dermed nyt liv i en trend, der ellers ikke har set dagens lys siden årtusindeskiftet – den futuristiske sneaker. Den futuristiske sneaker beskrives bedst som en underart af den såkaldte ”chunky/ugly sneaker”, som har fyldt meget i modebilledet på det seneste, men med et mere innovativt og sofistikeret design med specielle materialevalg, skæve former, rum-referencer eller lignende som kendetegn.

Over de seneste måneder har de største sportsmærker såvel som modehuse givet deres bud på den futuristiske sneaker anno 2018, og det er ikke gået ubemærket hen – den futuristiske sneaker-trend kommer uden tvivl til at vokse sig rigtig stor over de kommende måneder. Derfor har vi forsøgt at samle de fem bedste futuristiske sneakers, som er ude lige nu, så du kan holde dig på forkant med den nye trend.

Louis Vuitton ”LV Archlight”

Det bedste eksempel på en futuristisk high-end sneaker lige nu er formentlig Louis Vuittons ”LV Archlight” sneaker. Den gjorde sig først bemærket på fødderne af Jaden Smith og er sidenhen blevet enormt hypet takket være sin karakteristiske, bølgeformede sål og store pløs. Hvis du ikke har noget imod at smide godt 8.000 kroner på et par sneakers, så er du til gengæld sikker på at vende nogle hoveder på gaden.

Prada ”Cloudbust”

Et andet high-end bud på en futuristisk sneaker er Pradas ”Cloudbust”-sneaker. Modellen er en smule mere nedtonet end ”Archlight”, men bestemt ikke mindre unik. Med sin sky-lignende sål og strap-klædte overdel ligner den noget, der kunne sidde på fødderne af en rum-mand, hvilket virker til at være præcis det den futuristisk sneaker-trend i virkeligheden går ud på.

Balenciaga Race Runner

Balenciaga, der har været med til at diktere nogle af tidens største sneaker-trends har selvfølgelig også givet et bud på en futuristisk sneaker. Deres ”Race Runner” er ikke helt ny, men den er super aktuel lige nu.

Nike Air Vapormax Moc

Er Prada ”Cloudburst” og Balenciaga ”Race Runner” uden for din prisklasse, så har Nike et godt alternativ i form af ”Air Vapormax”, der har en lignende boble-formet sål og strap-overdel. VaporMax findes i flere forskellige udgaver, men den snørebåndsløse ”Moc” er det tætteste du kommer på de førnævnte og er desuden én af de fedeste i vores øjne.

Adidas Twinstrike ADV

Nikes tyske konkurrenter fra adidas har også givet flere bud på en futuristisk sneaker. Den mest vellykkede er formentlig Twinstrike ADV, der har flere referencer til Raf Simons’ Ozweego-model, men med et mere ’spacey’ design. Den kan lige nu fås i forskellige udgaver hos adidas.

Følg os!

Husk også at se vores fem bud på de bedste chunky sneakers anno 2018, og følg Sneakerworld på Facebook og Instagram, så sørger vi for at holde dig opdateret på de vigtigste sneaker-releases samt de bedste tilbud.

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy