Adidas
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Flere kilder meddeler, at Yeezy Desert Rat 500 udkommer hos adidas og forskellige forhandlere igen i marts 2018.

Da Yeezy Desert Rat 500 blev lanceret ud af det blå i starten af december, gjorde adidas og Kanye West det på ingen måder nemt for sine fans at købe et par. Først og fremmest blev den nye model eksklusivt lanceret på Yeezy Supply, hvilket betyder, at det kun var de amerikanske købere, der havde ”adgang”. Derudover var det kun en preorder, og skoene bliver dermed først sendt ud til marts næste år. Som om dette ikke var nok, skulle man også købe Yeezy Season-hættetrøje og –shorts til i alt 3500 kr. for at få lov at købe skoene. Om dette var en smart måde at undgå resellers eller bare et trick til at få flere til at købe tøj fra Yeezy Season, er stadig uvist.

Nyt release

Nu er der imidlertid gode nyheder til alle, der ikke havde mulighed for at købe, eller som bare ikke havde mod på at smide 4.800 kr. plus fragt efter et par. Flere kilder meddeler nemlig, at selvsamme model får et bredere release til marts.

Samme design, men ny farve

Det bliver dog eftersigende ikke i den såkaldte ”Super Moon Yellow” som udkom på Yeezy Supply, men en helt ny farve. Indtil videre er Yeezy Desert Rat 500 både blevet spottet i sort, hvid, mørkegrå og ”oreo”, men om det bliver én af disse eller en helt ny colorway vides ikke.

Så hold godt øje med vores Release Kalender for updates. Husk desuden at følge os på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret på nyheder, releases og restocks.