Skip to main content
Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

I forrige uge lancerede adidas Originals deres nye sneaker, Deerupt ved et imponerende event i Paris. Sneakerworld var inviteret med, og vi fik i den anledning lov at tage en snak med Morgan Boeri, Vice President of Footwear hos adidas Originals, om hvad det er, der gør Deerupt til noget særligt. 

Kalenderen siger torsdag d. 15. marts, og vi befinder os under det verdensberømte Louvre i Paris – et sted der huser ikoniske kunstværker så som Alexandros’ ”Venus fra Milo”, Delacroix’ ”Friheden Fører Folket” og selvfølgelig Da Vincis ”Mona Lisa”. Lige på denne dag har værkerne fået selskab af et andet stykke ’kunst’ – adidas Originals’ nye model, Deerupt der er i gang med at blive lanceret ved et kæmpe launch-arrangement i museets mondæne lokaler.

Hvorfor det lige netop var Louvre og Paris, der skulle sætte scenen for lanceringen af Deerupt, har Morgan Boeri, der er VP for produkt-design hos adidas Originals, et simpelt svar på: ”Deerupt is all about art and design. Paris, and Louvre in particular, was the best place on Earth to tell that story. It’s authentic” fortæller han, og sammenligner med NMD, der blev lanceret i New York fordi den står for nogle andre værdier.

Storsatsning fra adidas

Arrangementet er på mange måder imponerende og vidner om, at Deerupt er én denne sæsons helt store satsninger fra adidas Originals. Ifølge Boeri har projektet har været undervejs siden 2016, og modellen er således det endelige resultat af en toårig designproces – en proces hen mod at skabe en meningsfuld sneaker der ikke bare har et sofistikeret og autentisk design, men som også fortæller en historie og giver mening for forbrugerne – noget der for Boeri og design-teamet har været meget vigtigt.

Boeri forklarer, at selvom sociale medier gør det nemmere at nå folk, er det i dag sværere end nogensinde at nå forbrugerne på en meningsfyldt måde og give dem et nært forhold til ens brand. Mens markedets udvikler sig med lynets hast og er præget af stor konkurrence, tenderer internettet og sociale medier til at gøre ting en smule overfladiske. For at få forbrugernes opmærksomhed og interesse er det dermed ikke nok at skabe et flot produkt – det skal også fortælle en historie og skabe betydning. Som Boeri siger, “For you to film something through your phone and capture it, you have to feel it first”.

Morgan Boeri, Vice President Footwear adidas Originals
’Past Empowers Future’

For at skabe denne betydning tog Boeri og hans team en tur i adidas’ enorme og rige arkiv for at hente inspiration – noget man altid gør ved adidas Originals i forbindelse med nye produkt-designs. En del af brandets filosofi er nemlig, at fortid, nutid og fremtid er gensidigt afhængige – ”past empowers future”. Et godt eksempel på dette er NMD, som blandt andet var inspireret af klassikerne, Micro Pacer og Boston Super, men tilpasset en moderne kontekst og udstyret med opdateret teknologi. Det samme gælder Deerupt.

Design: Enter the Grid

Med et designmæssigt mål om at skabe en ’demokratisk’ sko med et simplistisk, og sofistikeret udtryk faldt Boeri og teamet denne gang over de klassiske Marathon TR- og New York-modeller. Begge var de nogle af de førende løbesko i 80’erne, hvilket forbinder dem med en lang historie, og samtidig er de kendetegnet ved deres karakteristiske ’grid-design’, der strækker sig som et net over sålen.

Dette gjorde New York og Marathon TR til det oplagte udgangspunkt for et nyt sneaker-design, og netop ’grid designet’ endte med at blive udgangspunkt for hele det universet adidas har skabt omkring Deerupt-silhuetten.

Ifølge Boeri var det oprindelige formål med den netklædte sål på New York og Marathon TR egentlig meget pragmatisk – nemlig at give en mere komplet energireturnering. Men med fascination i grid-strukturen, der er til stede over alt i vores virkelighed – lige fra i kroppens celler og edderkoppens spindelvæv til Louvres glaspyramide – valgte design-teamet at videreføre denne ide og klæde både sål og overdelen på Deerupt i et net. Nettet sidder løst på skoens mesh-overdel, hvilket gør at det bevæger sig og får et dynamisk udtryk, når Deerupt er i bevægelse.

Deerupt har en meget slank form, der er præget af nutidens tendenser og præferencer, og sender tanker over på andre aktuelle modeller så som NMD R2 og Pharrells Tennis Hu. Samtidig er den troværdig over for New York og Marathon TR, hvilket giver den betydning og kontekst, som ifølge Morgan Boeri er så vigtigt – ”past empowers future”.

Vigtigst af alt er dog dens simplicitet og stilrenhed, der symboliserer nettets enkelhed og samtidig gør Deerupt til en fremtidig klassiker med forbindelse til sine rødder.

Sofisikeret og demokratisk

Som du sikker har lagt mærke på, er den indledende udgave af Deerupt ganske larmende med sine røde, blå og hvide farver. Dette er ingen tilfældighed. Boeri fortæller, at teamet ændrede både design og farvekombination flere gange, men alligevel blev ved med at vende tilbage til samme design og colorway. Her endte ”Solar Red/Bluebird”, med at blive centrum for hele lanceringen.

Farverne er ikke bare en reference til Frankrig’s trefarvede flag – den blå farve, ”Blue Bird” symboliserer også adidas Originals’ blå farve, mens ”Solar Red” er tilsat for at få skoen til at skille sig ud, og i kombinationen gør de den første Deerupt-udgivelse til en iøjnefaldende og moderne sneaker, går godt sammen med et elegant og nedtonet outfit.

Ifølge Boeri har dette i øvrigt hele tiden været intentionen. Deerupts ideelle målgruppe er nemlig den stilbevidste og mode-interesserede sneaker-entusiast, der ynder at iklæde sig et nedtonet outfit, hvor det er skoene der skiller sig ud og på en elegant måde – en demokratisk og sofistikeret sneaker.

Høje forventninger

Der hersker ingen tvivl om at Boeri og resten af adidas Originals har høje forventninger til Deerupt. Og det bekymrer ham ikke, at modellen allerede har delt vandene med sit toneangivende design. Hans understreger nemlig, at hverken hype eller høje salgstal er succeskriterier for sneaker-udgivelser hos adidas Originals. Boeri ønsker at skabe et autentisk produkt, der fortæller en historie og mening for forbrugerne. Og de mest vellykkede og velrenommerede sneaker-designs gennem historien har alle delt vandene fra start – ellers ville de ikke være specielle.

Du kan se frem til, at adidas Deerupt udkommer i både ”Bluebird/Solar Red” og en række mere nedtonede udgaver d. 22. marts. Find nærmere info i vores Release Kalender, og læs desuden vores ærlige On Feet-review her.

KØB ADIDAS DEERUPT HER

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy