Skip to main content

Release Dato: 13. juli 2018
Pris: Ukendt
Produktkode: G28183 / G28182

Pharrell og adidas udvider deres samarbejde til basketball-banen og udgiver to versioner af den nye Pharrell x adidas Crazy BYW LVL X. Få al info her.

Pharrell og adidas har efterhånden udgivet utallige livsstils-sneakers sammen – lige fra farverige Superstar til super eftertragtede NMD Hu – men nu ser det ud til, at de også indtager basketball-banen. Som en del af adidas’ forsøg på at vækste på det amerikanske marked gennem basketball udbygger de nemlig samarbejdet og udgiver den første officielle basketball-sneaker sammen, Crazy BYW LVL X.

Modellen er en del af adidas’ nye Boost-you-wear-linje (BYW), der officielt blev lanceret tilbage i februar ved årets Allstar Weekend. Linjen er en fortsættelse af adidas’ gamle Feet-you-wear-linje og bruger Boost-teknologien til at skabe en formidabel sål-komfort og energireturnering, der er oplagt til basketball-brug.

Pharrell x Crazy BYW LVL X består således af en tredelt sål, der består af blød Boost ved hælen og mere kompakt EVA-skum i forfoden. De to moduler er holdt sammen af stabiliserende plastik-enhed, som også er at finde i adidas’ nye POD-S3.1-sneaker, som Pharrell i øvrigt også er frontfigur for. Kombinationen af Boost og EVA giver høj komfort og et blødt, men energifyldt afsæt, som er perfekt til basketball-banen.

Pharrell x Crazy BYW LVL X’s klare højdepunkt er imidlertid ikke sålen, men overdelen, der er konstrueret af Primeknit og har et særdeles markant design – Pharrells tydelige kendetegn. Den består af et stribet mønster og har skrevet ”AMBITION” ned langs vristen, hvilket er en reference til den mentalitet professionelle basketball-spillere besidder.

Modellens to første udgaver fra ”Ambition” Pack er centreret omkring en vild kombination af pink, hvid og sort, der passer ganske fint med skoens navn og design-filosofi.

Selvom Crazy BYW LVL X ”Ambition” Pack er Pharrell og adidas’ første officielle basketball-udgivelse, så er det ikke den første basket-model, som Pharrell har designet for adidas. Ved adidas’ toneangivende 747 Warehouse event udgav de en super eksklusiv BYW-sneaker med et gult, rødt og grønt design, som kun få kunne købe, og Pharrell har desuden givet James Harden en 1-of-1 Crazy BYW X Hu ”MVP”.

Således er der ingen tvivl om, at denne første basketball-sneaker fra adidas og Pharrell bestemt ikke er den sidste.

Pharrell x adidas Craxy BYW LVL X ”Ambition” udkommer d. 13. juli hos adidas. Find direkte link nedenfor, og tjek vores Release Kalender for flere nyheder. Husk desuden at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi dagligt holder dig opdateret med rygter, gode tilbud, konkurrencer og meget mere.

FORHANDLERE

ADIDAS
Tidspunkt: 10:00

Gå til adidas

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy

Releases

Nike SB Dunk Low J-Pack Chicago

Jonas HansenJonas Hansen15. april 2024
Releases

New Balance 991V2 Light Grey

Jonas HansenJonas Hansen5. april 2024