Skip to main content

Traditionen tro, så har Nike fans en masse i vente i marts måned. Det er nemlig i den måned, at den officielle fejring af ”Air Max” modellen finder sted – nærmere betegnet den 26. marts. Men Nike har for vane at ære modellen med en række releases i løbet af hele måneden, og i år er bestemt ingen undtagelse. Nike har skruet endnu højere op for blusset, da den ikoniske Air Max 1 silhuet fejrer sit 30 års jubilæum.

AIR teknologien har været en integreret del af Nike brandet siden indførslen i 1979, hvor Nike Air Tailwind releasede for første. Den gang var AIR enheden gemt inde i sålen. Men 8 år efter det første release, i 1987, besluttede Tinker Hatfield, at gøre AIR teknologien synlig og kalde den for ”Air Max”.

Her 30 år senere fortsætter Air Max teknologien stadig med at udvikle sig – hvilket Nike har i sinde at bevise for os i løbet af marts måned, hvor de har planlagt at release et mix af retro og nye sneakers. Det gælder blandt andet den populære Nike Air Max 1 x Atmos ”Elephant”, som bliver genudgivet. Derudover lander den længe ventede Nike Air VaporMax Flyknit endelig, som uden tvivl bliver et af dette års største tilløbsstykker på Air Max Day den 26. marts 2017.

Nedenfor kan du læse om alle de sneakers, som er en del af den kommende Air Max Day 2017 Collection. Vi vil løbende tilføje nedenstående sneakers til vores store Release Kalender, hvor du i øvrigt kan se hvilke andre sneakers, der dropper i nærmeste fremtid.

Følg os desuden på Instagram, hvor vi holder dig opdateret på sneaker nyheder, release information og meget mere.

GÅ TIL RELEASE KALENDEREN

Air Max Day 2017 Collection

Nike Air Max 1 Anniversary

Som tidligere beskrevet, så var det Air Max 1 modellen, der var med til at starte det hele. Derfor er det nærmest en selvfølge, at selv samme model vender tilbage i en opdateret version. Nike Air Max 1 Anniversary ligner i sig selv stadig den klassiske og ikoniske model, men denne udgave kommer med den tåboks, som man kender fra de allerførste releases.

Nike WMNS Air Max Jewell

Når man kigger på sneakeren, så er der ingen tvivl om, at den er inspireret af den markante Air Max Plus (TN). Skoen har et meget iøjnefaldende design, der blandt andet består af en tyk sål på forfoden og ved hælen, hvor man selvfølgelig finder den synlige Air Max enhed. Desuden er Nike Air Max Jewell kun den anden Air Max sko, der udelukkende er udviklet til kvinder.

Nike Air Max 90 Ultra Flyknit

Foruden Air Max 1 modellen, så er Air Max 90 OG uden tvivl en af Nikes største successer gennem tiden. Den blev hurtigt anerkendt i sneakerkredse verden over, især i sin ikoniske infrarøde farve, som er en af de mest eftertragtede farvekombinationer i dag. Med den nye Nike Air Max 90 Ultra Flyknit sneaker kombineres designet med klassiske Air Max teknologi og den moderne Flyknit teknologi, som i samarbejdet skaber en ultra let og komfortable Air Max 90 OG sneaker, som nok skal blive et hit, når den releaser!

Nike Air Max 1 x atmos ”Elephant”

En af de største tilløbsstykker på sidste års Air Max Day var en konkurrence, hvor man kunne stemme på en lang række Air Max 1 silhuetter, som man gerne ville have tilbage til salg i 2017. Da konkurrencen var færdig og optælling gjort, var der ingen tvivl om, hvilken sneaker folket allerhelst ville have tilbage. Valget faldt på den iøjnefaldende Nike Air Max 1 x atmos ”Elephant”, som er skabt i samarbejde med den berømte japanske forhandler, Atmos. Skoen releasede tilbage i 2006 som en del af pakken “Zoo Pack”.

Nike Air Max LD-Zero

Den moderne og sporty Nike Air Max LD-Zero model blev skabt til Air Max Day 2016, af den legendariske streetwear designer Hiroshi Fujiwara. Sneakerens design er inspireret af 70’ernes Nike LD1000, hvortil man har tilføjet en Air Max 360 sål, som første gang debuterede i 2006. Resultatet er et originalt design, der fusionerer klassisk stil med moderne komfort.

Nike Air Max 1 Master

Prisen for dette års mest iøjnefaldende design går uden tvivl til den kommende Nike Air Max 1 Master, som består af en kombination af materialer, sammensat af de mest eftertragtede stilarter i Air Max historie. Sneakeren er skabt for at hylde 30 års jubilæet for Air Max modellen. Man kan godt allerede nu forvente, at denne sko bliver en af de mest eftertragtede i Air Max Day 2017 kollektionen.

Nike Air Max 1 Ultra 2.0 LE

Det er efterhånden ved at være noget tiden siden, at vi har set noget til Nike Air Max 1 Ultra modellen, som er den mest innovative Air Max 1 til dato. Så det er en oplagt mulighed for Nike, at opdatere den sporty silhuet for at fejre 30 år med Air Max 1 silhuetten. Den nye Nike Air Max 1 Ultra 2.0 LE er udstyret med en ny sål, der både giver bedre komfort og samtidig gør modellen til den letteste Air Max 1 nogensinde. Udover dette, står der “3.26” på tungen for at markere årsdagen for det oprindelige design.

Nike Air VaporMax Flyknit

Sidst, men ikke mindst, så releaser den nye Nike Air VaporMax Flyknit på den officielle Air Max Day – d. 26. Marts 2017. Nike Air VaporMax Flyknit er en af de mest komplekse sneakers, Nike nogensinde har udviklet. Air-enhederne er på VaporMax silhuetten fuldstændigt eksponerede og kommer uden nogen form for gummi ydersål. Dette er den mest markante og radikale innovation af Air støddæmpnings-systemet til dato, hvilket igen viser, at Nike konstant udvikler sig, og altid er forud for sin tid.

Modtag release datoer, tidspunkter, direkte links og meget mere på mail ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev.

TILMELD NYHEDSBREV

Få direkte links til de populære releases i dit newsfeed, meld dig ind i gruppen “Sneaker Release Calendar” på Facebook.

BESØG GRUPPEN

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

POPULÆRE BRANDS

Nike

Jordan

Salomon

New Balance

adidas

Yeezy