Adidas / Kvinder
Download All Pairs Top Banner
Skrevet af: Anne Møller Hansen // Instagram

adidas teamer op med den amerikanske drikkevaregigant AriZona Beverages og hylder den ikoniske tennissko, som vi kender den fra 80’erne.

Det hele begyndte i hjertet af Brooklyn tilbage i 1992. Den familieejede virksomhed Arizona Beverages kom til verden, og grundlæggerne havde store ambitioner. De ville genopfinde den traditionelle iste, men stillede høje krav: isteen skulle ikke kun være velsmagende, den skulle også laves på de bedste råvarer og præsenteres i et unikt design.

I dag har AriZona Beverages sat sig på store dele af verden. Ikke mindst USA, hvor de kan bryste sig af titlen som landets ’No.1 Tea and Juice-Drink brand’. Og de er stolte af, at de har formået at holde prisen i bund på deres populære ’Big Cans’, der stadig kun koster 99 cent, som de også gjorde for knap 30 år siden.

Lukning af pop up-butik i New York

Netop prisen på de ikoniske ’Big Cans’ inspirerede i sommers adidas og AriZona Iced Tea til at lancere en række YUNG-1 og Continental Vulc-sneakers i en pop up-butik i New York, hvor prisen på et par sneakers lød på – ja, bare 99 cent.

Dagen forinden havde folk stillet sig forventningsfulde i kø i håb om at erhverve sig et par af de eksklusive sneakers. Men allerede tidligt om morgenen tvang den massive menneskemængde og overvældende interesse New Yorks politi til at lukke butikken til stor skuffelse for fans og sneakerheads.

Men nu er de eftertragtede sneakers tilbage. Denne gang til fuld pris, så lanceringen den 1. september 2019 forhåbentlig kommer til at foregå under mere ordnede forhold.

Råt læder møder farverigt print

Continental Vulc-kollektionen byder på fire herremodeller, seks kvindemodeller og to børnemodeller, der alle fås i forskellige colorways.

Fælles for dem alle er, at de er udstyrede med en overdel i råt læder kombineret med farverigt lærred inspireret af AriZona Iced Teas flasker. Hertil følger en sål i vulkaniseret gummi, der ikke kun sikrer en god komfort, men også giver skoen et retroinspireret udtryk, der uundgåeligt leder tankerne tilbage på den ikoniske tennissko, som vi kender fra de tidlige 80’ere.

Køb kollektionen her

AriZona Iced Tea x adidas udkom den 1. september hos udvalgte forhandlere. Der har allerede været en massiv interesse for de hypede sneakers, hvilket betyder, at de er udsolgt flere steder. De kan dog stadig fås i enkelte størrelser hos adidas, Caliroots og 43Einhalb.

Husk, at du kan holde dig opdateret og tage et kig på de kommende releases i vores Release-kalender. Husk desuden at følge Sneakerworld på Facebook og Instagram, hvor vi løbende holder dig opdateret med inspiration, tilbud, rygter og meget mere.


Modtag notifikationer ved nye releases, restocks og prisfald

Vores app, All Pairs, er downloadet mere end 11.000 gange, og indholder lige nu over 10.000 par sneakers fra flere af de største forhandlere i Europa. Du kan hente appen til iOS enheder nu.

Reklame Indhold
Denne artikel indeholder referencer til produkter fra en eller flere af vores samarbejdspartnere.

Undgå at misse de vigtigste releases

På nedenstående medier holder vi dig dagligt opdateret på nyheder, releases og restocks.